Kontakt os på  35 37 61 00

Home Personligt tilpasset forløb med akupunktur

Personligt tilpasset forløb med akupunktur

Akupunktur københavn - professionelle registrerede alternative behandlere

Akupunktur fungerer billedligt talt som en bremse eller speeder på din krop. Er der for meget energi – der fx viser sig som smerte, kvalme, søvnløshed el.lign. – bremser og dæmper akupunkturen det. Omvendt kan akupunktur også give dig mere energi, hvis du ikke orker andet end at ligge på sofaen.

Vi tilrettelægger dit personlige forløb. Akupunkturen kan være den primære del af behandlingen. Eller akupunkturen kan støtte den øvrige behandling, fx i forbindelse med restitution eller genoptræning efter en skade.

Læs mere om behandling med akupunktur her på siden.

 

Akupunktur er effektiv mod mange symptomer

Akupunktur er effektivt til behandling af mange former for smerter og symptomer som blandt andet allergi, angst, stress, søvnløshed, kvalme og senfølger fra cancerbehandling.

Filosofien i akupunkturen er at genoprette balancen mellem kroppens funktioner ved at stimulere udvalgte meridianbaner i kroppen. Man kan sige, at det smidiggør kroppens indre arbejde i og samarbejdet mellem kroppens forskellige funktioner. For eksempel kan stagneret energi frigives eller ny energi tilføres til bestemte områder og bl.a. afhjælpe spændinger og løsne op, skabe ro i kroppen, stimulere en bestemt kropsfunktion eller helingsproces.

Akupunktur kan anvendes i forbindelse med smertebehandling og til at understøtte anden behandling i forbindelse med for eksempel idrætsskader eller genoptræning.

 

Hvordan foregår behandling med akupunktur?

Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte symptomer, lidelser eller sygdomme. Akupunktur er ikke smertefuldt – du oplever højst et lille ”lyn” eller stød, når nålen bliver sat.

Hos os kombinerer vi akupunktur med andre behandlingsformer i den udstrækning, vi vurderer, at det er den mest effektive måde at afhjælpe netop dine symptomer på. Det kan fx være fasciemanipulation eller andre manuelle teknikker.

 

Kontakt os med spørgsmål eller bestil tid til behandling

Hvis du har du spørgsmål til behandling med akupunktur eller gerne vil høre om mulighederne for at afhjælpe dine symptomer ved hjælp af akupunktur, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Du kan også nemt bestille en tid online med det samme.

Vi ser frem til at høre fra dig og modtage dig i klinikken.